Yes, så jeg blev jeg tilbudt den efteruddannelse jeg længe har sukket efter! Vi kender vist alle den glæde det giver, når det eftertragtede kursus- eller efteruddannelses-tilbud endelig bliver bevilget.
Men kender du så også den samtidige følelse af panik, fordi tidspunktet bare ikke kunne være dårligere? Der er masser af opgaver, og du ved at skrivebordet – og specielt indbakken – næsten ikke er til at overskue for uløste opgaver når du kommer tilbage efter få dages kursus. Har du nogensinde valgt at takke nej til efteruddannelse fordi du ikke kunne overskue det? Eller gør du som de fleste; deltager og håber på det bedste?
Ja, er det korte svar – jeg har opgivet en efteruddannelse (4 års næsten fuld tid ved siden af et fuldtidsjob) fordi det ikke hang sammen. Mit råd er 1) se om du kan få lagt studiedage el. lign ind – jeg ved at min organisation gør det, når folk fx. læser master-uddannelser – det skal selvfølgelig kombineres med en reel nedgang i opgaver! og 2) accepter at det vil påvirke dit sociale liv og tage konsekvensen, så du også gearer dit privatliv til det og 3) søg et fællesskab på uddannelsen, så I er nogen der kan hjælpe hinanden med at holde modet oppe.